Større gårde i Velling

Vellinggård Kringsvej 2 er kendt tilbage til ca. 1600. I ca. 1650 blev gården delt op i to gårde, men i 1733 blev de to gårde købt af den samme mand og dermed igen samlet. I 1663 efter svenskekrigene blev gården afbrændt. På auktionen over matrikler på Koldinghus i maj måned 1765 blev gården købt fri, så det herefter var en selvejergård. Gården har været handlet mange gange, der har været tinglyst store gældsforpligtelser, og der er udstykket jord til nye gårde på Velling mark, det nuværende Klattrup. Uanset hvad gården har været igennem, er der efterfølgende blevet ryddet op, og gården lever videre. Efter 1839, da Hans Damkjær fik skøde på gården, har det været en slægtsgård. Med Hans Damkjærs adoptivsøn Palle Hansen Elkjær's overtagelse af gården kom navnet Elkjær ind i slægten. Efter det tidspunkt har navnet Elkjær været knyttet til Vellinggård. Det er ikke kun i fortiden Vellinggård har været udsat for ulykker. I 1990 nedbrændte stuehuset, men blev dog genopbygget året efter. Du kan læse mere i bogen "Smidstrup - spredte træk af sognets historie" side 431 til 434

Vellinggård Kringsvej 2, Det Kongelige Bibliotek Sylvest Jensen Luftfoto 1948 - 1952

Peder Hansen Olufsen var i 1634 fæster af gården, som meget senere fik navnet Egeland. Navnet kan sandsynligvis føre tilbage til en god egeskov, der var på gårdens jorde. I 1773 rykkede den nuværende familie ind på gården, så Egeland har været slægtsgård i næsten 250 år. Gården blev en selvejergård den 1. august 1773. Efter 1808 blev gårdens arealer forøget kraftigt ved tilkøb af jordstykker og flere fæstegårde. I 1857 var Egeland den største gård i Store Velling. Læs mere om Egeland i bogen ”Smidstrup – spredte træk af sognets historie” side 479 til 482.

Egeland Vellingvej 60, Det Kongelige Bibliotek Aalborg Luftfoto 1948 til 1952

Den første fæster af Tofthøj Kringvej 4 vi kender, er Anders Pedersen i 1634. Det er ikke muligt at fastlægge, hvor gårdens jorde oprindelig har ligget, da gården har varieret meget i størrelse, da der har været købt til og solgt fra gennem alle årene. I 1741 var Jørgen Henricksen fæster på gården. Den 3. september 1741 måtte hans 30 årige søn Henrich offentligt skrifte i kirken for at have "besovet" Cidsel Povlsdatter fra Tiufkær. Henrich overtog fæstet af gården i 1744. Han giftede sig i 1749 med Kristine Olufsdatter. Henrich døde i 1761, hvorefter enken giftede sig med Jens Michelsen. Det gik tilbage med gårdens besætning, men alligevel kunne Jens Michelsen i 1765 frikøbe gården på auktionen på Koldinghus. Han fik kongeligt skøde på gården i 1767. I 1916 var Tofthøj på ca. 120 td. land. Idag drives Tofthøj sammen med Vestervig i Skærup, så der ialt er ca. 200 td. land. Du kan læse mere om Tofthøj i bogen ”Smidstrup – spredte træk af sognet historie” side 453 til 459.

Tofthøj 1957. Det Kongelige Bibliotek, Odense Luftfoto

I 1610 nævnes Grønhavegård som fæstegård under Koldinghus. Omkring 1760 havde gårdens fæstebonde Hans Nielsen opkøbt så meget jord, at Grønhavegård var den største i Velling. Hans Nielsen var sognefoged og købte gården til selveje den 24. januar 1771. Efter statsbankerotten og den efterfølgende pengeombytning var der stadig meget økonomisk uro i Danmark. Gården må være kommet i økonomisk uføre, da dens ejere sammen med smeden fra Velling og en husmand fra Follerup lavede falske pengesedler. Det blev opdaget. Grønhavegårds ejer kom i tugthus, og gården blev taget fra ham for at indfri noget af gælden. Gården har sit navn efter en eng, der hedder Grønhaven. I 1986 var Grønhavegård med sine 144 td. land stadig en af de største i Velling. Nytårs nat i 1999 nedbrændte en af gårdens længer. Læs mere i bogen ”Smidstrup – spredte træk af sognets historie” side 475 til 479.

Grønhavegård Vellingvej 51, Det Kongelige Bibliotek aalborg Luftfoto 1948 til 1952