Større gårde i Smidstrup

Første gang vi møder Smidstrupgård er i 1641, hvor den omtales i fæsteprotokollen. I modsætning til mange andre af sognets gårde, har Smidstrupgård skiftet ejer mange gange, så den kan ikke betegnes som en slægtsgård. Hovedbygningen er bygget i 1914. Adressen er Præstemarksvej 6, og bygningerne er meget velholdte. I bogen ”Smidstrup – Spredte træk af sognets historie” side 272 til 276 findes en detaljeret beskrivelse af gårdens historie.

Smidstrupgård. Fotograf ukendt.

Bundgaard Niels Bjerresvej 15 har altid været en af de største gårde i Smidstrup. Bundgaard har måske tidligere været hovedgård i Smidstrup, da der tidligere var rester af volde og grave ved gården. Gården har været selvejergård siden 1663, og langt tilbage i tiden har den været slægtsgård. Navnet Bjerre kom ind i slægten i 1832, da Jens Poulsen Bjerre giftede sig med enken Ane Holgersdatter, som ejede gården. Læs mere om Bundgaard i bogen ”Smidstrup – spredte træk af sognets historie” side 280 til 282.

Bundgaard 1947, Det Kongelige Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto

Fedelrede Håstrupvej 7 har ført en omtumlet tilværelse. Fra 1641 til 1663 står Hans Pedersen Kring som ejer, men i 1690 står gården som ryttergods tilhørende ”Kongelig Mayestæt”. I 1663 efter svenskekrigene står gården kun som ”halvandet gammelt hus”. På auktionen på Koldinghus i 1765 bliver gården købt af ejeren på Vellinggård. Gården fik en fæster, men det går helt galt i 1772, da gården bliver solgt på tvangsauktion. I 1825 må ejeren igen afstå gården på grund af gæld. Omkring 1900 var Fedelrede på 86 td. land. I de kommende 10 år bliver bygningerne forbedret, og der bygges ny stald. I dag er Fedelrede på 70 td. land, da der er solgt fra til parcelhuse langs Håstrupvej og hele Soltoften. Skolens sportsplads er også udstykket fra gården. Læs mere i bogen ”Smidstrup – sprete træk af sognets historie” side 277 til 280. Hvad betyder gårdens navn? Ifølge KORPUSDK er ordet fedel brugt om den situation, hvor man lever uden vand og mad. Eller man lever som dyr. Det kan godt passe, med alt det gården har vært igennem. "Den gård/rede hvor man må leve som dyr". "Der hvor man lever uden vand og mad" kan også være udtryk for, at gården har været brugt i forbindelse med afstraffelse og opbevaring af sognets feddel. En feddel er et afstraffelsesinstrument, hvor hoved og hænder fastgøres til et violinlignede bræt, så forbryderen kan stilles til skue for sognet, uden at han kan stikke af. En feddel kaldes også en spansk violin. Klik her for at se forklaringen. Kan du give os en forklaring på navnet, så kontakt os.

Fedelrede Håstrupvej 7, Det Kongelige Bibliotek Sylvest Jensen Luftfoto 1947

En dobbelt feddel i brug. Se Oslo Politimuseum.

Omkring 1817 oprettede Niels Madsen og Kiersten Christensdatter Ladegaard en kro på jorden mellem Klattrupvej og Vellingvej ud til den nuværende rundkørsel i Smidstrup, i dag Vellingvej 1. Kroen var priviligeret og eksisterede frem til omkring 1905. Efter kroen var lukket, købte ejeren mere jord og gennemførte forbedringer af bygningerne og byggede til. I 1916 var Krogården på 32 td. land. Der blev fortsat købt mere jord, så gården i 1947 var på 50 td. land. I 1967 købte Børkop Kommune gården og udstykkede det meste af jorden. 40 parceller blev til Krogårdsparken og 18 parceller blev til Skræddervænget. På Klattrupvej 15 over for indkørslen til Skræddervænget boede der tidligere en skrædder. I januar 1971 brændte stuehusets tagetage. Kommunen og borgerne havde længe diskuteret, hvad bygningerne skulle bruges til. Borgerne ville gerne have en børnehave, men det mente politikerne ikke, der var brug for. I løbet af 1971 blev de enige om, at nedrive bygningerne. Der blev oprettet en selvejende indstitution, som bygge en børnehave og indgik overenskomst med Børkop Kommune om driften. Krogårdens Børnehave blev officielt åbnet den 1. januar 1974. Læs mere i bogen "Smidstrup - spredte træk af sognets historie" side 296 til 298. Her kan du se Krogården i minibyen.

Krogården Vellingvej 1, Det Kongelige Bibliotek Aalborg Luftfoto 1948 til 1952